Se hvordan du får det bedste ud af 2012 og 2013
|
|
Dit personlige stjernetegn
Et sundere liv |
Mads Mikkelsen i ny affæreSkrevet af J.C.H I det romantiske og fængslende periodedrama ”En kongelig affære”, møder vil Mads Mikkelsen i rollen som Christian den syvende´s Livslæge Johan Friedrich Struensee.
Filmen skildrer en dramatisk del af danmarkshistorien og udspiller sig i 1700-tallet, hvor Johan Struensee havde en passioneret og farlig affære med Caroline Mathilde, den engelskfødte dronning af Danmark. Præstesønnen Johan Struensee spillede en interessant rolle i 1700-tallet´s Danmark, hvor Christian den syvende var konge. Men kong Christian den syvende led af sindsygdom og magtede ikke at regere landet, da sygdommen gjorde ham viljeløs og fuldstændig uinteresseret i regeringssager.
Johan Struensee og hans vej til magten I perioden 1700-1772 var Johan Struensee den egentlige magthaver i Danmark, da han i 1770 får kongen til at opløse statsrådet og indføre et kabinetstyre med Struensee som eneste minister. Onde tunger ville vide, at han havde opnået dette dels på grund af hans rolle som livslæge for kongen og dels fordi han havde et meget nært forhold til Dronning Caroline Mathilde. Mistanken om dette forhold blandt danske embedsmænd og adelige mødte stor modstand og blev ironisk nok propaganderet imod ham, efter at han selv ophævede censuren og indførte trykkefrihed i Danmark. Den megen trykte propaganda fra hans modstandere vendte også den danske folkestemning imod ham. Efter et kup tilstår han ved forhør sin affære med dronningen og dømmes til døden efter den gamle danske lov: "Hvo som laster Kongen eller Dronningen til beskæmmelse, eller deres og deres børns liv eftertragter, have forbrudt ære, liv og gods, den højre Hånd af ham levende afhugges, kroppen parteres og lægges på hjul og stejle, og hovedet med Hånden sættes på en stage[...] Er misæderen af adel, eller højere stand, da skal hans våben af bøddelen sønderbrydes, og alle hans livsarvinger miste deres stand og stamme" Filmen "En kongelig affære" I filmen følger vi denne dramatiske tid i Danmarkshistorien og bliver viklet ind i et pikant trekantsdrama mellem kongen, dronningen og livslægen. Mads Mikkelsen spiller Struensee og to nye talenter, svenske Alicia Vikander og danske Mikkel Boe Følsgaard, besætter de to andre hovedroller.
”En kongelig affære” har premiere i de danske biografer den 29/3-2012. OBS:Kommentarer offentliggøres først når de er godkendt af en administrator
|
|
|
|